mp3-lydbøger på dansk

Dansksprogede lydbøger i mp3-format er en særdeles underprioriteret vare på det danske bogmarked. Jeg tilstræber derfor løbende at supplere udbuddet en smule ved frivilligt arbejde gennem websiden: www.lydbog.com

Det er her muligt gratis at downloade ældre lydbøger i mp3-formatet.  Projektet er muligt i det omfang der er tale om bøger af “offentlig ejendom”, hvilket i praksis vil sige at forfatteren til bogen har været afdød i mere end 70 år. Går man den danske litteraturskat igennem er der således et stort potentielt udbud.

Potentialet for mp3-lydbogen rækker dog videre endnu. Da mp3-lydbogen ikke – som det er tilfældet med papirbogen – skal trykkes indbindes fragtes m.m. er den altså billig at producere. Faktisk koster den kun prisen for en almindelig hjemme-PC samt et skype-headset til et par hundrede kroner, samt naturligvis oplæserens tid. Debuterende forfatterspirer kan således til en billig penge skabe opmærksomhed om deres værker. Forlagenes tøven skyldes sandsynligvis at misbrug af ophavsret er vanskeligt at håndtere. Dette mener jeg personligt er grunden til at lydbøger i Danmark stadig overvejende sælges på gammeldags CD’er, hvor der typisk skal 8 – 12 CD’er til at rumme en enkelt lydbog.

Udgivet i:  on januar 21, 2008 at 12:02 pm Kommentarer (4)